Klimaneutral hovedstad
I år skulle København have været klimaneutral. Men aftalen blev droppet for tre år siden, da det stod klart at satset på en meget umoden og usikker teknologi om at fange CO2 fra luften på Amager Forbrænding viste sig ikke at kunne indfries. Det er stadig forsinket på ubestemt tid.
Til gengæld er der i år vedtaget en ny klimastrategi for 2035. Om 10 år skal København blive verdens første klimaneutrale hovedstad, fuldt reducere alle geografiske udledninger og halvere byens globale fodaftryk.
Desværre er der ikke blevet lært af fejlene sidst.
​
Den netop vedtagne handleplan for at nå målet er blevet hårdt beskåret, og med de nuværende udsigter står det klart, at de næste mål også må
skrottes, når vi nærmer os dem.
Embedsværket har råbt højt om det, for de
afsnit, der skal reducere udledningerne fra
forbrug er simpelthen blevet fjernet fra
handleplanen. ​
​​​
Det eneste parti, der har stemt for den originale
handleplan, der faktisk kan nå målene i strategien,
er Alternativet. Nu kæmper vi for de
nødvendige tiltag, der er blevet droppet af de
andre partier, så vi faktisk når målet.
​
En by, hvor vi forbruger, spiser, og transporterer
os grønnere. For vi ved, at københavnerne er klar.
En ambitiøs klimaplan
Helt overordnet forslår Alternativet foreslår at gennemføre alle de tiltag, Københavns Kommune allerede selv har vurderet er gode og nødvendige for at lykkes med at indfri målet om klimaneutralitet denne gang og for at halvere byens globale fodaftryk.
Vi skal lave en klimaplan, der indfrier vores klimamålsætning om at være klimaneutrale i 2035.
Rent drikkevand til fremtiden
Alternativet foreslår, at Københavns Kommune tager ansvar for fremtidens drikkevand ved at rejse 100.000 hektar skov og omlægge landbrugsjord til økologi uden for byen – et areal svarende til fem gange Møn.
I dag findes der pesticidrester i alle undersøgte drikkevandsboringer i København, og hvis vi ikke handler nu, risikerer vi at mangle rent vand allerede i 2040.
Skovrejsning og økologisk drift i de områder, hvor grundvandet dannes, er den mest effektive og langsigtede løsning.
Derfor foreslår Alternativet, at kommunen opretter en Drikkevandspulje på 60 mio. kr. årligt frem til 2035, i samarbejde med staten, vandselskaber og organisationer. Puljen skal støtte skovrejsning og omlægning til pesticidfri drift i de mest sårbare områder.
Det handler om generationsansvar – at sikre, at fremtidens københavnere også kan åbne for hanen og nyde rent vand direkte fra naturen.
Stop Lynetteholmen
Lynetteholmen er et projekt, der bør stoppes, fordi det peger København i en retning, som hverken gavner klimaet, økonomien eller demokratiet.
Projektet låser byens udvikling fast i årtier og begrænser mulighederne for at vælge grønnere, mere fleksible og bæredygtige løsninger i fremtiden.
De enorme opfyldninger og anlægsarbejder vil udlede store mængder COâ‚‚ og skade havmiljøet omkring København. Samtidig skaber projektet risiko for mere biltrafik og tung infrastruktur, i stedet for at styrke grøn transport, cykel- og gangmuligheder og levende byrum.
Beslutningen om Lynetteholmen er taget uden reel inddragelse af borgerne, selvom projektet får enorme konsekvenser for byens fremtid.
En byudvikling, der ikke bygger på dialog og fællesskab, risikerer at skabe afstand mellem mennesker og byens udvikling. København fortjener en anden vej: en levende, grøn og bæredygtig by, hvor natur, fællesskab og livskvalitet prioriteres højere end beton, tunneller og gæld.
Udviklingen bør ske gradvist, demokratisk og med respekt for både klimaet og de mennesker, der bor i byen.
.png)